صور الصفحة
PDF
النشر الإلكتروني

15. Men der de Ypperste-Præster og Skriftfloge faae de Under-Gjerninger, som han gjorde, og Børnene, som raabte i Templet, og sagde: Hosanna! den Davids Son! bleve de vrede, og fagde til ham:

16. Hører du, hvad disse sige? Men JEsus sagde til dem: jo! have I aldrig læst af de Umyndiges og Diendes Mund skal du berede Lov?

17. Og han forlod dem, og gik udenfor Staden til Bethanien, og blev der.

18. Men der han om Morgenen gif til Staden igjen, hungrede han.

19. Og han faae et Figentræ ved Veien, og gif til det, og fandt Intet derpaa, uden Blade alene, og han sagde til det: nu vore aldrig mere Frugt paa dig! Og Figentræet visnede stray.

20. Og der Disciplene faae det, forundrede de sig, og sagde: hvorledes visnede Figentræet saa stray?

21. Men JEsus svarede, og sagde til dem sandelig siger jeg eder: dersom I have Troe og ikke tvivle, da skulle I iffe alene gjøre saadant, (som) med Figentræet, men dersom I endog sige til dette Bjerg: løft dig op! og kast dig i havet! da skal det skee.

22. Og alt det, I begjere i Bønnen, dersom I troe, da skulle I faae det.

23. Og der han kom i Templet, traadte til ham, idet han lærte, de Yp perste-Præster og Folkets Eldste, og fagde: af hvad Magt gjør du dette? og hvo haver givet dig denne Magt?

24. Men JEsus svarede, og sagde til dem: jeg vil og spørge eder om een Ling; dersom sige mig den, vil jeg og sige eder, af hvad Magt jeg gjør dette.

25. Johannis Daab, hvorfra var den? af Himmelen, eller af Mennestene? Men de betænkte ved sig selv, og sag

15 And when the chief priests and scribes saw the wonderful things that he did, and the children crying in the temple, and saying, Hosanna to the Son of David; they were sore displeased,

16 And said unto him, Hearest thou what these say? And Jesus saith unto them, Yea: have ye never read, Out of the mouth of babes and sucklings thou hast perfected praise?

17 ¶ And he left them, and went out of the city into Bethany, and he lodged there.

18 Now in the morning, as he returned into the city, he hungered.

19 And when he saw a fig-tree in the way, he came to it, and found nothing thereon, but leaves only, and said unto it, Let no fruit grow on thee henceforward for ever. And presently the fig-tree withered away.

20 And when the disciples saw it, they marvelled, saying, How soon is the fig-tree withered away! 21 Jesus answered and said unto them, Verily I say unto you, If ye have faith, and doubt not, ye shall not only do this which is done to the fig-tree, but also, if ye shall say unto this mountain, Be thou removed, and be thou cast into the sea; it shall be done.

22 And all things whatsoever ye shall ask in prayer, believing, ye shall receive.

23 T And when he was come into the temple, the chief priests and the elders of the people came unto him as he was teaching, and said, By what authority doest thou these things? and who gave thee this authority?

24 And Jesus answered and said unto them, I also will ask you one thing, which if ye tell me, I in like wise will tell you by what authority I do these things.

25 The baptism of John, whence was it? from heaven, or of men? And they reasoned with them

de: sige vi den var af Himmelen, da siger han til os: hvi troede I ham da iffe?

26. Men sige vi: den var af Menneskene, frygte vi os for Folket, thi de holde alle Johannes for en Prophet. 27. Og de svarede JEsus, og sagde: vi vide det ikke; da sagde og han til dem: saa siger jeg eder ikke heller, af hvad Magt jeg gjør dette.

28. Men hvað tykkes eder? et Menneske havde to Sønner, og han gik til den første, og sagde: Son! gak hen, arbeid i Dag udi min Viingaard. 29. Men han svarede, og sagde: jeg vil iffe; men derefter angrede det ham, og han gif hen.

30. Og han gik til den anden, og fagte ligesaa. Men han svarede, og sagde: Herre, jeg vil; og gik ikke hen.

31. Hvilken af de to gjorde Faderens Billie? de sagde til ham: den første. JEsus sagde til dem: sandelig siger jeg eder, at Toldere og Skjø= ger gaae før eder i Guds Rige.

32. Thi Johannes kom til eder paa Retfærdigheds Vei, og I troede ham iffe, men Toldere og Sjøger troede ham; men endog I det saae, angrede det eder alligevel iffe derefter, saa at I kunde have troet ham.

33. Hører en anden Lignelse: Der var et Menneste, en Huusbonde, som havde plantet en Viingaard, og gjort et Gjerde omkring den, og gravet en Perse i den, og bygget et Taarn; og han leiede den til Viingaardsmænd, og drog udenlands.

selves, saying, If we shall say, From heaven; he will say unto us, Why did ye not then believe him?

26 But if we shall say, Of men we fear the people: for all hold John as a prophet.

27 And they answered Jesus, and said, We cannot tell. And he said unto them, Neither tell I you by what authority I do these things.

28 ¶ But what think ye? A certain man had two sons; and he came to the first, and said, Son, go work to-day in my vineyard.

29 He answered and said, I will not; but afterward he repented, and went.

30 And he came to the second, and said likewise. And he answered and said, I go, sir: and

went not.

31 Whether of them twain did the will of his father? They say unto him, The first. Jesus saith unto them, Verily I say unto you, That the publicans and the harlots go into the kingdom of God before you.

32 For John came unto you in the way of righteousness, and ye believed him not: but the publicans and the harlots believed him: and ye, when ye had seen it, repented not afterward, that ye might believe him.

33 ¶ Hear another parable; There was a certain householder, which planted a vineyard, and hedged it round about, and digged a wine-press in it, and built a tower, and let it out to husbandmen, and went into a far country: 34. Men der Frugtens Tid kom, 34 And when the time of the fendte han sine Tjenere til Viingaards- | fruit drew near, he sent his sermændene, at annamme dens Frugter.

35. Og Viingaardsmændene toge hans Tjenere, een sloge de, en anden sloge de ihjel, en anden stenede de.

36. Han sendte atter andre Tjenere, flere end de første; og de gjorde ligesaa med dem.

vants to the husbandmen, that they might receive the fruits of it. 35 And the husbandmen took his servants, and beat one, and killed another, and stoned another.

36 Again he sent other servants more than the first: and they did unto them likewise.

37. Men derefter sendte han sin Son til dem, og sagde: de ville dog undsee sig for min Søn.

38. Men der Viingaardsmændene faae Sønnen, sagde de til hverandre: denne er Arvingen, kommer, lader 08 flaae ham ihjel, og tilvende os hans Arv.

39. Og de toge ham, og stødte ham ud udenfor Viingaarden, og sloge ham ihjel.

40. Derfor, naar Viingaardens Herre kommer, hvad skal han gjøre med disse Viingaardsmænd?

41. De sagde til ham: han skal ilde omkomme de Onde, og leie andre Viingaardsmænd sin Viingaard, som skulle give ham Frugterne i deres Ti

der.

42. JEsus sagde til dem: have I aldrig læst i Skrifterne: den Steen, som Bygningsmændene forskjøde, den er bleven til en Hovedhjørnesteen; det er steet af HErren, og er underligt for vore Dine.

43. Derfor siger jeg eder, at Guds Rige skal tages fra eder, og gives et Folk, som skal bære dets Frugter.

44. Og hvo, som falder paa denne Steen, skal sønderstødes; men hvilken den falder paa, ham skal den sønderknuse.

45. Og der de Opperste-Præster og Pharisæerne hørte hans Lignelser, mærkede de, at han talede om dem.

46. Og de tragtede efter at gribe ham, men frygtede for Folket; thi de holdt ham for en Prophet.

22. Capitel.

9 JEsus svarede, og talede atter ved Lignelser tit dem, og-sagde:

2. Himmeriges Rige lignes med et Menneste, en Konge, som gjorde sin Sons Bryllup.

3. Og han udsendte sine Tjenere, at

37 But last of all, he sent unto them his son, saying, They will reverence my son.

38 But when the husbandmen saw the son, they said among themselves, This is the heir; come, let us kill him, and let us seize on his inheritance.

39 And they caught him, and cast him out of the vineyard, and slew him.

40 When the lord therefore of the vineyard cometh, what will he do unto those husbandmen?

41 They say unto him, He will miserably destroy those wicked men, and will let out his vineyard unto other husbandmen, which shall render him the fruits in their

seasons.

42 Jesus saith unto them, Did ye never read in the scriptures, The stone which the builders rejected, the same is become the head of the corner: this is the Lord's doing, and it is marvellous in our eyes?

43 Therefore say I unto you, The kingdom of God shall be taken from you, and given to a nation bringing forth the fruits thereof.

44 And whosoever shall fall on this stone, shall be broken: but on whomsoever it shall fall, it will grind him to powder.

45 And when the chief priests and Pharisees had heard his parables, they perceived that he spake of them.

46 But when they sought to lay hands on him, they feared the multitude, because they took him for a prophet.

[blocks in formation]

kalde de Budne til Bryllup, og de vil- | call them that were bidden to the de ikke komme.

4. Han udsendte atter andre Tjenere, og sagde: siger de Budne: see, jeg haver beredt mit Maaltid: mine Øyne og mit fede Qvæg er slagtet, og alting er rede; kommer til Bryllup.

5. Men de foragtede det, og gik hen, den ene paa sin Ager, den anden til sit Kjøbmandskab.

6. Men de øvrige grebe hans Tjenere, forhaanede og ihjelsloge dem.

7. Men der Kongen det hørte, blev han vred, og skiftede sine Hære ud, og ødelagde disse Manddrabere, og satte Jld paa deres Stad.

8. Da sagde han til sine Tjenere: Brylluppet er vel beredt, men de Budne vare det iffe værd.

9. Gaaer derfor ud paa Veisfjellene, og byder til Bryllup faa mange, som I finde.

10. Og Tjenerne gik ud paa Veiene, og samlede alle dem, de fandt, baade onde og gode, faa Bryllupshuset blev fuldt af dem, som sadde tilbords.

11. Da git Kongen ind for at besee dem, som fadde tilbords, og han faae der et Menneste, som ikke havde iført sig Bryllupsklædningen.

12. Og han sagde til ham: Ven! hvorledes er du kommen hid ind, og haver ikke Bryllupsklædningen paa? men han taug.

13. Da sagde Kongen til Tjenerne : binder Hænder og Fødder paa ham, og tager ham bort, og kaster ham ud i det hderste Mørke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.

14. Thi Mange ere kaldede, men Faa udvalgte.

15. Da git Pharisæerne hen, og holdt Naad om, hvorledes de kunde besnære ham i Ord.

16. Og de sendte deres Disciple til ham, med de Herodianer, og fagde: Mester, vi vide, at du er fanddru, og lærer Guds Vei i Sandhed, og skjøtter

wedding: and they would not come. 4 Again, he sent forth other servants, saying, Tell them which are bidden, Behold, I have prepared my dinner. my oxen and my fatlings are killed, and all things are ready: come unto the marriage. 5 But they made light of it, and went their ways, one to his farm, another to his merchandise.

6 And the remnant took his servants, and entreated them spitefully, and slew them.

7 But when the king heard thereof, he was wroth: and he sent forth his armies, and destroyed those murderers, and burned up their city.

8 Then saith he to his servants, The wedding is ready, but they which were bidden were not worthy.

9 Go ye therefore into the highways, and as many as ye shall find, bid to the marriage.

10 So those servants went out into the highways, and gathered together all as many as they found, both bad and good: and the wedding was furnished with guests.

11 ¶ And when the king came in to see the guests, he saw there a man which had not on a wedding garment:

12 And he saith unto him, Friend, how camest thou in hither, not having a wedding-garment? And he was speechless.

13 Then said the king to the servants, Bind him hand and foot, and take him away, and cast him into outer darkness: there shall be weeping and gnashing of teeth. 14 For many are called, but few are chosen.

15 Then went the Pharisees, and took counsel how they might entangle him in his talk.

16 And they sent out unto him their disciples, with the Herodians, saying, Master, we know that thou art true, and teachest the way of

om Ingen, thi du anseer ikke Menne- | God in truth, neither carest thou sters Person.

17. Siig 08 derfor, hvað tykkes dig? er det tilladt at give Keiseren Stat, eller ei?

18. Men som JEsus havde mærket

for any man: for thou regardest not the person of men.

17 Tell us therefore, What thinkest thou? Is it lawful to give tribute unto Cesar, or not?

18 But Jesus perceived their wickderes Ondskab, sagde han: I Dien-edness, and said, Why tempt ye me,

stalke! hvi friste I mig?

19. Vifer mig Skattens Mynt; men de rakte ham en Penning.

20. Og han sagde til dem: hvis Billede og Overskrift er dette?

21. De fagde til ham: Keiserens. Da sagde han til dem: saa giver Keiseren det, som Keiserens er, og Gud det, som Guds er.

22. Og der de hørte det, forundrede de sig, og forlode ham, og ginge bort.

23. Paa den samme Dag traadte Sadducæerne til ham, som sige, at der ikke er Opstandelse, og spurgte ham, sigende:

24. Mester! Moses haver sagt: naar nogen døer, og haver ikke Børn, da skal hans Broder, som nærmeste Slægtning, tage hans hustru tilægte, og opreise sin Broder Affom.

25. Men nu har der været hos os shv Brødre, og den første giftéde stg, og døde, og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Broder sin Hus

tru.

26. Og den anden ligesaa, og den tredie, indtil den syvende.

27. Men sidst af dem alle døde og Qvinden.

28. Hvis Hustru af disse syv skal hun da være i Opstandelsen? thi de have alle havt hende.

29. Men JEsus svarede, og sagde til dem: I fare vild, idet I kjende ikke Skrifterne, ei heller Guds Kraft.

30. Thi i Opstandelsen skulle de hverten tage tilægte, eller gives tilægte, men de ere ligesom Guds Engle i Him

melen.

31. Men have I ikke læst om de Dodes Opstandelse, det eder er sagt af Gud, som siger:

ye hypocrites?

19 Shew me the tribute-money. And they brought unto him a penny. 20 And he saith unto them, Whose is this image, and superscription? 21 They say unto him, Cesar's. Then saith he unto them, Render therefore unto Cesar, the things which are Cesar's; and unto God, the things that are God's.

22 When they had heard these words, they marvelled, and left him, and went their way.

23 ¶ The same day came to him the Sadducees, which say that there is no resurrection, and asked him,

24 Saying, Master, Moses said, If a man die, having no children, his brother shall marry his wife, and raise up seed unto his brother.

25 Now there were with us seven brethren and the first, when he had married a wife, deceased; and having no issue, left his wife unto his brother.

26 Likewise the second also, and the third, unto the seventh.

27 And last of all the woman died also.

28 Therefore in the resurrection, whose wife shall she be of the seven? for they all had her.

29 Jesus answered and said unto them, Ye do err, not knowing the scriptures, nor the power of God.

30 For in the resurrection they neither marry, nor are given in marriage, but are as the angels of God in heaven.

31 But as touching the resurrection of the dead, have ye not read that which was spoken unto you by God, saying,

« السابقةمتابعة »